Spring til indhold

Opsigelse / fraflytning

Skal du flytte? Her kan du se, hvordan du opsiger dit lejemål, hvad fristen er, og hvad der sker frem til fraflytningen.

Opsig dit lejemål digitalt

Log ind i lejerportalen, tryk på «Flytning», og opsig dit lejemål. Du ser datoerne, før du sender, du bekræfter med en kode på SMS, og du får en kvittering på mail med det samme.

Andre måder at opsige på

Du kan også udfylde vores opsigelsesblanket og sende den til os – scannet eller fotograferet til info@brdr-christiansen.dk, eller med post til Brødrene Christiansen, Skagensvej 57, Tversted, 9881 Bindslev. Du kan også skrive en mail til os, hvis du husker at svare på alle punkterne i blanketten. Din opsigelse skal altid være skriftlig – et opkald er ikke nok.

Frist for opsigelse

Der er 3 måneders varsel, og det regnes fra den 1. i måneden efter, du har opsagt dit lejemål. Lejer du et enkelt værelse, er varslet 1 måned. Eksempel: Opsiger du dit lejemål den 13. januar, regnes varslet fra 1. februar. Så har du lejligheden til og med 30. april og betaler husleje til og med den dag. Du skal dog være flyttet ud 14 dage før – senest den 17. april – så lejligheden kan blive sat i stand.

Husleje i opsigelsesperioden

Du betaler husleje, til lejemålet slutter. Dit depositum kan ikke bruges som husleje i den sidste tid. Vil du flytte før, prøver vi at leje boligen ud tidligere – lykkes det, slipper du for husleje fra den dag.

Flyttesyn

Vi ser boligen igennem sammen med dig. Du får besked om tiden mindst 1 uge før, og synet er senest 2 uger efter, at du er flyttet. Du får en rapport over det, der skal ordnes.

Boligens stand ved fraflytning

Boligen skal være lige så pæn, som da du flyttede ind. Almindeligt slid skal du ikke betale for. Du må gerne selv male og ordne den. Er det ikke gjort ordentligt, får vi en håndværker til at gøre det, og så betaler du regningen.

Depositum

Det, der er tilbage af dit depositum, får du senest 6 uger efter, at lejemålet er slut. Vi trækker det fra, der skal gøres i stand, og andet, du skal betale. Opgørelsen kan du se i lejerportalen.

Opsigelsesblanket

Blanketten kan udskrives eller gemmes som PDF og udfyldes i hånden.

Åbn blanketten

Rengøringsvejledning

Det, vi forventer er gjort rent, før du afleverer nøglerne – så du kan spare udgiften til ekstra rengøring.

Se vejledningen

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til os, før du afleverer nøglerne, og før du laver noget stort om i boligen.

Kontakt os